Der er kun juice i glassene .. ingen skal have sprit i blodet inden kampstart - kuglerne skulle jo nødig slingre ned af banen..
.. mon der allerede snakkes strategi??
Der er spænding på - mens der varmes op betragtes præmierne.
Det gik så hårdt til, at ingen turde fotografere under kampene. Så herfor ses allerede billedet af den nye stolte mester - og den lidt brødebetyngede "gamle" mester.
At skulle aflevere vandrepokalen gør ondt - dog IKKE på den nye mester.
Der tales stadig strategier - og også lidt om snyd og den slags. Og det var der vist noget om - det så i hvert fald mærkværdig ud at ægteparret fra nr. 30 løb med både første og andenpladsen.
Vinderne ser ikke ud til at have nogen skrubler - og selvfølgelig har de rent mel i posen.
Begivenhederne foreviges - og der skylles en enkelt pilsner ned.
Da nr. 4 ikke ville lægge carport til igen i år måtte middagen igen indtages indendøre. Nr.22 slog fløjdøren op og fruen i huset havde dækket et flot bord til os.
Lækkert ser det ud. Alle havde et tilskud med til det dejlige måltid.
...nu er alle ved at være bænket - så er det med at komme igang...
Forventningens glæde er den største.
... men det trækker ud. Man kan slet ikke slippe snakken om de hårde kampe,
.. og det bliver ved og ved..
Endelig den slåede mester åbner madorgiet - der skal samles kræfter til næste års duel...
..de øvrige måtte så nøjes med resterne fra mesterens bord..
.. da man endelig kom gang gik det stærkt - nu er både kaffe og Baileys på bordet..